Jeg savner at skrive min blog/dagbog, så hvorfor får jeg det ikke gjort når ejg nu ellers skrev dagligt i årevis??

Det er jo så ikke godt at vide, jeg får ikke engang læst andres blogs mere.

Måske savner jeg det lidt ekstra fordi jeg i dag virkelig har brug for at læsse af, men det er er blevet et lidt uvant sted at gøre det.

Hm.. må hellere komme igang med det positive så, det kan jo være at resten kommer stille og roligt af sig selv derefter.

Thãomusen er startet i Børnehave, hun fik plads i en integreret institution hvor de flytter børnene når de bliver 2½, og det gør hun jo i slutniongen af November, så derfor så de ingen grund til at køre hende ind i vuggestuen først, og det er da rigtigt nok.

Hun har været alene dernede i dag i et par timer imens jeg sad og hurtiglæste bogen "babytegn" Ok bog i øvrigt, jeg kan godt lide ideén og hvis jeg skulle have flere børn ville jeg nok bruge dem mere systematisk.

Ah.. at være hjemme hos mine forældre i næsten en uge, og blive forkælet. Maden blev lavet og mine forældre fortæller altid at når DE kom på ferie os deres forældre, så nød de også at blive opvartet lidt.

Men jeg husker at fortælle dem hvor fantastisk fedt det er. Jeg har også fået læst en god stak bøger derovre. Rart med min mors reoler, der er altid noget nyt og spændende.

Men nu er vi hjemme igen, og der er smidt nogle vaske i maskinen. Men jeg har mest siddet foran puteren og ordnet mails og firmating.

Farmanden har vi ikke set i over en uge, og vi fpår ham først at se mandag aften, han er temmelig savnet.

Jonathan er blevet 4 år og Alexander 12... Jeg synes det går stærkt med de små unger, de bliver så store, og bekymringerne om Alexander vokser bare.

I dag har jeg siddet stort set hele tiden foran min puter.

Så er der så meget andet der ikke er blevet lavet. Huset er ikke ryddet op fra i går, der er ikke taget stilling til aftensmaden endnu.

Det må blive en opgave at løse når jeg stopper mit arbejde her på onsdag, der jo er den sidste dag.

hvordan får man gjort og nået det hele.... Skal jeg lave en arbejdsplan for mig selv herhjemme. Firmatid, hustid, Henriette tid?? Og når ungerne så skal hjem er det børne tid.

Hmmmm det skal nok planlægges på en eller anden måde. Ellers går det vist bare op i har og briller.

Mit yngste barn blev 2 år i går.

Det er jo vildt, fødslen står ret tydeligt for mig.

fødselsberetningen er lige her:

Kl.11 den 24/5 2004 skulle jeg ud til Herlev til en Skanning hos overlægen derude, for der var ikke særlig meget fostervand. Det havde jeg ikke fået at vide ved skanningen søndag. Og hendes vægt talte også for at det nok var bedst at hun kom ud. Vi blev sendt direkte ned til overlægen nede på svangre ambulatoriet og han synes måske at 2800 g var højt sat, for hun virkede ikke stor.

Han vurderede at jeg sikkert kunne blive sat i gang med en hindesprængning. Ellers måtte det blive med S-drop. Han ville lige gøre en strimmel og advarede om at hvis noget som helst ikke var som det skulle være, hjertelyden dykkede m.m. Så skulle jeg forberede mig på et akut kejsersnit. Jeg fik kørt en strimmel som var ok og da fødegangen var overbooket fik jeg besked på at komme igen kl. 17. Lidt overvældet fik jeg ringet til Margrete, hun er så sjov når jeg ringer og fortæller at nu er det NU.. Hun bliver mere befippet end mig. Men når vi så starter er hun en fastklippe med konstant blik for børn og mig. Hun har været med til de 3 yngstes fødsel. (Inkl.. denne her).

Vi fik ringet til den ældstes mor og bedt hende om at sende ham hjem til os efter skole og lige tage Josefine med fra klubben når han kørte forbi.
Han fik selvfølgelig skræmt livet af hende så hun troede jeg var i gang med at føde allerede *SS*
Vi kom hjem og fik ringet efter Alexander fra SFO'en... Han troede han skulle hjem og have en balle over et eller andet...Gad vide hvad han har dårlig samvittighed over??
Josefine hjalp mig med at få sat vuggen op og bagefter hentede hun et par nye maosko til mig .. Jeg tjekkede mobilen igen for en SMS, en højgravid veninde havde ikke ladet høre fra sig i 1½ døgn. Så jeg ventede spændt og efterhånden uroligt

Jeg lagde mig ned for at hvile lidt og tænkte over hvordan det ville være at blive sat i gang før tid, kun 39+3, og om det nu var den rigtige beslutning. Om fødslen ville trække i langdrag nu.
Så ringede en veninde, grædende, jeg kunne først ikke forstå hvem det var, men det gik jo op for mig at den SMS vi alle havde ventet på var kommet, men ikke med den besked vi ønskede. Vores veninde havde født, men barnet var ikke levende.....
Så gik alting i stå..

Jeg stortudede og fik ikke hvilet mig, men alle tanker om hvorvidt det var ok at sætte fødslen i gang var væk... Jeg ville se min baby, og det kunne kun gå for langsomt.
Jeg kom ud på Herlev med mand og 4 unger og mødtes med Barnepigen Margrete kl. 17
Til min absolut store glæde så jeg at det var min "gamle" konsultations Jdm der tog i mod os. Jeg havde hende under graviditeten med Jonathan og den første del af denne graviditet indtil hun blev "sparet væk" Hun havde nemlig aften konsultation. Jeg trængte lige præcis der til en person jeg kendte og en der kender mig. Jeg fik et kærligt knus og hun lovede mig at passe godt på mig og min baby.
Margrete gik en tur med ungerne og jeg fik kørt en strimmel og kl. 18 blev der prikket hul på vandet.

Egentlig var det en elev der skulle prøve med Jdm skønnede at der var så lidt vand og spænding på hinden at det sikkert ville være bedst at hun selv prøvede og evt. brugte en af de elektroder man bruger til at overvåge barnet med hvis hun ikke kunne prikke hul på alm. vis.
Men hun fik prikket hul uden problemer. Så sagde hun "få hånden væk" og manden og jeg kiggede lidt undrende.. Så var den den lille bandit der havde sin hånd over hovedet og sagde goddag til Jdm... Heldigvis fik hun den taget til sig igen... Jeg ville da nødig føde en med en hånd over hovedet..

Jeg fik en Klyx og lidt sener gik vi ud for at finde ungerne. Det er 4 barn og 4 gang jeg er blevet sat i gang med hindesprængning. Det er dog første gang det er sket før uge 41. Men veerne lod vente på sig. Teorien er at det nok har været en kombination af det store chok og fordi der var så lidt fostervand at min krop ikke "opdagede" at det var gået.

Vi sad i forhallen og spiste Pizza, drak cola og spillede kort! Kl. 22 fik jeg sat et S-drop og meget langsomt fik jeg veer, men ikke noget der gjorde ondt. Ca. kl. 23,30 kom jeg ind på en fødestue og hoppede op i fødekarret. Veerne var stadigvæk ikke hårde og faktisk kedede vi os!! Sad og fortalte dumme vittigheder... Dem har ungerne jo et hav af! Tri og Margrete skiftes lidt til at tage sig af ungerne. Jonathan måtte også køres i søvn i klapvognen. Så jeg skældte også lidt ud hvis nogen larmede.. Han måtte gerne sove den lille.

Af tidsfordriv kan nævnes...De store drenge fik besked på at vaske fødder... Hvorfor har de så sure tær?? De tog latex handsker på fødderne... det hjalp på lugten, men så ret komisk ud. Dog havde jeg grædt så meget at jeg kun lugtede dem en gang... bwad... Manden sagde FØØØD NUUU... og jeg truede ham med en Klyx... Ved midnat var der vagtskifte og min Jdm skulle hjem. Men jeg var ved at være godt i gang. Og jeg var nu selv så meget "med" at det ikke gjorde noget der kom en ny.

Jeg fik hele to.. En sidsteårs studerende som var primær og så en back up. De havde travlt, så backuppen var der ikke så meget. Men eleven var en knag. Hun er allerede alle tiders Jdm. Hun var blevet sat ind i situationen og lovede også at passe godt på mig og baby. Hun undersøgte mig og Baby stod så langt nede at når det var tid, ville hun være hurtigt ude, men jeg var dog kun ca. 4 cm åben. Veerne begyndte at bide kort tid efter og jeg kastede en smule op, men ikke så meget som jeg plejer . Kl. ca. 00.30 havde jeg den vildeste pressetrang men manglede 3 cm... Meget ubehageligt..

Jeg har ikke før prøvet at skulle gispe mig igennem presseveer. Jeg fik også bandet og påstod at det kunne jeg ikke finde ud af. Men Jdm eleven hjalp og fik på to veer skubbet de 3 cm væk og så måtte jeg presse. Det tog 2 presse veer at få hovedet ud, og så skulle jeg bare have en mundfuld luft til at kunne klare resten. Jdm sagde så "vent til en ve" og jeg svarede. "Det har jeg ikke tid til"!

Og så var hun ude 00.43...

En fin fin lille pige med kulsort hår og små "kineser" øjne... Ingen er i tvivl om hvem der er faderen, men moderen er mere tvivlsom ;-) Margrete havde vurderet at det var lidt for voldsomt og var gået ud med ungerne. Jonathan var vågnet. God timing. Så de kom ind og Jonathan gloede vantro ned i karret.... det var pokkers... De 3 store stod bare og kiggede med store smil i hele hovedet. Navlestrengen blev klippet og Katrine kom op til sin far... Hvilket ikke passede damen, nøj hvor hun skreg.

Jeg kom op og over på sengen og ungerne gik ud imens jeg fødte moderkagen og blev tjekket. Jeg skulle ikke sys... YES!!!

Så kom de ind igen og fik holdt deres lillesøster og nærstuderet moderkagen som jo er facinerende ulækker!!! Katrine suttede løs og blev målt og vejet. Kun 2790 g og 50 cm. Men noget så fin og sød. Vi fik toast, te og saftevand og fejrede at vores lille familie nu har fået sit 7'ende medlem

De tog hjem allesammen ca kl 03... lang nat for de unge mennesker. Jeg ville have været hjemme også, men skulle blive lidt længere, så jeg måtte overnatte. Det var alligevel for fjollet at manden skulle køre ungerne hjem og så ud efter os. Da de var gået blev Katrine undersøgt for hofteskred m.v. og fik sin K-vitamin indsprøjtning. Jeg fik også ringet til mine forældre, brødre og Brittany i USA der blev ellevild. Så blev der sendt en stak SMS'er og der var vist nogle stykker der ikke rigtig havde kunnet sove, før der var en god nyhed, for der var en del der svarede med det samme.

Jeg gav hende tøj på.. Nøj hvor var hun lille... selv newborn bleen var kæmpe stor på hende.

Så kom der en portør og kørte os op på 16 etage

Jeg husker især dagen efter, de hentede mig og em eftermiddagen lå vi og sov middagslur. Thão sov bare og vi lå og betragtede vores lille skat.

Jonathan der sov ovenpå kom ned og lagde sig oven på sin far og sov så videre.

Men i går blev hendes to års fødselsdag så fejret for anden gang. Første gang var for to uger siden i sommerhuset hvor hele familien var inviteret. Vi havde en kanon hyggelig weekend.

I går kom der en masse unger medbringende søskende, mødre og en enkelt farmand. De legede og vi snakkede og spiste en masse boller og kage.

Der var også nogle slynge nørder i blandt, så vi nørdede en del og det var også vildt fedt.

Faktisk endte børne fødselsdagen først langt ud på aftenen og vi spiste  8 liter gullasch også. Heldigt at jeg havde sådan en på lager.

Idag har alle ungerne og jeg fri, og nu tror jeg at jeg vil indfange dem og tage ud i verden...

(det er længe siden vi har været i Tivoli)

Hvis jeg nu havde været en mere flittig blogger, så havde jeg måske luftet mit ønske om at have mere tid til mit firma og min familie. En ting der er lidt svært at kombinere med arbejde og en mand der arbejder MEGET.

Men det har så en fordela t han arbejder så meget, han slæber jo en OK hyre hjem... Så ok at vi har besluttet at det er NU at vi satser lidt mere på familien og firmaet.

Så for at gøre en lang historie kort (for sent) Så har jeg i dag fortalt min nærmeste kollega at jeg siger op til den 1 juni  2006...

Hun synes godt nok at jeg er lidt træls, men hun under mig det også... Men kiggede strengt på mig.. nu skulle vi jo lige til at have "studerende sammen".

Hånden på hjertet så er det et af de steder jeg har været gladest for at være, ikke mindst på grund af hende, men da hun kun bor 100 meter herfra, ja så ses vi ski nok i ny og næ alligevel.

Men indtil videre så står det kun her og ikke i firma bloggen.. den er jo da mere officiel og jeg vil da foretrække at dem jeg kender IRL i forbindelse med arbejdet hører det fra mig inden de læser det.

Uhh.... det bliver spændende..

og i øvrigt..

KØB MINE SLYNGER

sniger jeg mig til at sætte mig her ved min puter og skrive lidt, ja som om jeg ikke har siddet her, for det har jeg jo altså.

Men indtil nu har vi haft en dejlig påske, ingen er rigtig syge. Heldigvis, jeg troede ellers lige.. for jeg var syg i ugen inden, og Thão nassede sig ind på min sygedage ved at nappe en af dem, kooors hvor var hun syg det lille pus, vild fedt når man har et hoved der er ved at eksplodere selv.

Men bedst som jeg tror at vi er ved at være der og jeg vil egentlig raskmelde mig, tja så havner jeg på skadestuen med en Josefine der har stået på rulleskøjter UDEN håndledsbeskyttere.. det eneste jeg forlanger at de SKAL have på når de ruller... men så kan hun vel lære det??

Men hjemme igen pakkede jeg bil og børn, så blev Alexander sat på et tog mod Frederikssund og de små, Josefine og jeg kørte til Kolding hvor min moar ventede med aftensmaden. Vi kørte i et stræk og Jonathan sov en god del af vejen, men Thão var ganske frisk og frejdig og larmende til sidst.

Vi kom lidt sent i seng, men vi skulle jo også lige nå at snakke og hygge os.

Lørdag fik vi dejlig morgenmad, og så satte vi os ud i bilen og kørte vest på. En time senere var vi ved lejren og efter at have fortalt hvem vi var måtte vi køre ind.

Jonathan blev SÅÅÅ glad for at se sin Far, og vi havde en rigtig dejlig dag. Vi var ude og gå i området og klatre i tanks. Jeg er ved at teste en ny bæresele, en Japansk inspireret Onbuhimo så den kom også i brug. Thão er bare lidt kedelig for tiden, hun gider ikke rigtig at blive båret. Hun vil gå selv. Men den blev afprøvet lidt og den er fin, den skal bare rettes noget til, dvs. jeg skal have syet endnu en udgave af den, men det går nok.

Efter aftensmaden drog vi til Kolding igen og hyggede med mine forældre resten af aftenen, de små tog det forbløffende pænt at far ikke skulle med os hjem, heldigt nok. For især Jonathan havde savnet sin far meget.

Søndag kom min storebror med kone og børn til frokost og det var rigtig dejligt at se dem igen, ungerne gik straks i gang med at lege. ved 14 tiden kørte vi hjemad igen, vi skulle jo nå hjem og cleane hytten og hente Alexander ved toget. Josefine passe de de små imens jeg hentede ham, og så tog vi en stak McD mad med hjem til aftensmad, så var Jonathan lykkelig..

Manden kom hjem lige før midnat og det er jo altså dejligt at have ham hjemme igen.

Mandag var en kort dag, og bagefter fik jeg købt en helt masse mad ind, + sandaler til Jonathan, der var Ecco på tilbud til kr. 299, fedt nok.

Jeg var også lige i Lidl og jeg fik sandelig også vasket bilen m.m. så der skete da noget.

Tirsdag var både Jonathan og Josefine syge, heldigvis mente Josefine godt at hun kunne passe ham. Så jeg tog på arbejde efter at have sørget for at der var både det ene og det andet til dem.

Onsdag blev de også hjemme begge to. det er altså bare noget pis med arbejde og syge børn, det kan bare IKKE gå op i en højre enhed, og jeg bliver sgu træt af det når manden ikke kan tage sin del af det. Men det er jo ikke bare for sjov at han ikke kan. Hvis han ikke går på vagt, tja.. så er der et hospital der mangler en bagvagt da de i forvejen mangler læger... og det er faktisk et spørgsmål om liv eller død. Men det løser jo ikke MIN samvittighed over for mit arbejde og alle dem der skal drøne hurtigere når jeg er hjemme med syge unger. Men det klarede Josefine jo så for mig denne gang. Men alligevel.. Er man en lille syg dreng, så skal man altså helst passes af sin mor.. eller far....

Torsdag sov vi længe og manden og jeg læste morgenavis i 100 år, så fik hytten lige en omgang så den blev nydelig. Jonathan fik en lille veninde på besøg, og jeg fik en lille sludder hendes mor, det var rigtig hyggeligt.

Så ville jeg ordne nogle af mine hænge partier, men manden fik mig overtalt til at lægge nogle bukser op for ham. Så jeg fik ikke lavet så meget selv, men jeg nåede da noget til firmaet.

Efter aftensmaden (bøffer) drog alle drengene ned til Blockbuster og kom hjem med Jet Li film og en Malle film til Jonathan. De små blev ret hurtigt kylet i seng og så sad vi ellers og så kinesiske karate film til langt ud på natten, og nej.. når man nu har en forkærlighed for små gule mænd, så er Jet Li ikke det værste man kan blive udsat for.

Fredag gik manden og jeg i haven og knoklede løs i nogle (mange) timer. Da Thão stod op efter en sen middagslur så drog vi alle sammen i tivoli, jeg havde fornyet vores wildcard over Internettet, men Jonathan skulle altså også have sit eget i år.

Uhhh.. dejligt at være i tivoli igen. Vi fik prøvet en del og spiste aftensmad på burger sted, det var der hvor der før lå et cafeteria, men det er så lavet om i år. Først trykkede vi dog vores små næser flade på wagamamas vinduer, for der ville vi meget hellere have spist. Men vi må have det til gode. Thão ville ikke prøve noget, selv karrusellen synes hun er væmmelig... tøsetøs...

Så drønede vi ellers hjemad og de små blev puttet. Manden tog til Blockbuster og afleverede film, dem havde vi lige glemt. Så koksede vi ellers flimmer og gagefter så vi det show med Anders Mattesen. Jeg lå flad af grin det meste af tiden.

Lørdag sov jeg igen længe, først kl. 8 ville Thão op... det er jo for vildt, hvad går der af barnet?? Da drengene kom op tog vi i Ikea og købte småting vi manglede. Så i City 2 hvor jeg lige fik hej til en jeg kender og så ud og hente Josefine der var hos en veninde.

Hjemme igen var det bare udpakning og så gik manden i haven og jeg lavede et absolut delikat måltid med oksefilet og hasselbach kartofler, lækkersalat m.m. Uhmmm

Vi satte de store til at rydde op efter maden og gik en tur med de små, ned til søen og fodre svaner, ænder og fisk og så hjem og gå lidt i haven, vi endte med t tænde bål og så tog det ca 4 sekunder før naboens unger også var i haven. Ret hyggeligt, vi fik os et glas rødvin, manden og jeg, og det er altså bare fedt med årets første bål.

Imens vi så endnu en film fik jeg lagt endnu et tøjbjerg sammen.. kors hvor vasket jeg meget tøj... Det hænder ikke sjældent at folk spørger mig hvordan jeg når det hele.. og svaret er,.. jeg aner det ikke.. men jeg når det vel fordi jeg SKAL nå det?? Kan ikke komme i tanke om en anden grund.

Men nu vil jeg lige se på de opdateringer jeg er ved at lave på hekon, og så skal jeg vist finde min seng.

Øj.. hvade en fed eftermiddag. den blev tilbragt sammen med en af DK's mest hardcore wrappers. ( En person der mestrer kunsten at binde en vikle i alle tænkelige og utænkelige positioner . red)
Og vi ævler vist 5 gange så hurtigt når vi er sammen, fordi vi ikke er det så tit og fordi vi har så meget vi skal nå at sige til hinanden. Denne gang stod det dog i Mei-taiens tegn.. Vi havde fået samlet 5 forskellige (jeg kom jo bare med eget design.. man er vel forhandler og producent ;-))  Deeejligt at prøve og gramse.

Jeg gik derfra med en ny ide. Jeg har lige lavet en Onbuhimo (en Japansk Mei-tai type) og den er rigtig fed. Men jeg har nogle ændringer jeg vil prøve at lave, og hvis det bliver så godt som jeg tror det bliver, ja så har jeg da en sikker vinder synes jeg selv.

Men det skal der nok komme mere om.

Hmm dette indlæg burde vist ligge i firmabloggen...

Kristina. Tak for i dag, det var til fornøjelse og inspiration. Glæder mig til at nørde med dig igen.

Jamen, nu gider jeg ikke at have sådan et kræ (5 unger sviner rigeligt)..

men sådan en er muligvis uundværlig for nogen, tænk hvis man puttede en pitbull derind.. mon man kan få dem til en grand danois??

Nåmen, det hvad man kan finde når man leder efter ting på nettet.. Jeg har dog ingen planer om at forhandle dem med mindre der er 50 der er helt vilde og blodige efter at få en

Tja, så sidder jeg foran puteren igen på en hverdags formiddag, og det kan kun være pga. to ting, enten ferie (as if) eller sygdom.

De små er stadigvæk syge, dvs. Jonathan er ved at være så frisk at han ryger afsted i morgen. Katrine er SÅ fykdt med snot at jeg aldrig har set magen.. honest, jeg troede ikke at der kunne være så meget snot inde i så lille et barns hoved. Så lugter hun også dårligt, den lugt som nogle børn der har dræn i ørene ellers får (hun har ikke dræn i ørene. red)

Så hun ryger til lægen i dag, selvfølgelig er min egen læge på ferie så hun må hen til en anden.

Og mig sææl.. tjaa, jeg har en lækker bihulebetændelse der giver hovedpine og tandpine i den ene side af hovedet. Så det kunne jeg jo så sygemelde mig selv med (og hånden på hjertet, hvis de små ikke havde været syge, ja så havde jeg ædt en håndhuld smertestillende efter penicilinen og var taget på arbejde)

Men vi var afsted i weekenden. Og sommerhuset er stort set så rent som det ikke har været i flere år. Vi havde også besøg af noget familie og det vr rigtig hyggeligt, bortset lige fra det med de små syge, og mit hoved.

Nå vil se om jeg kan hælde noget suppe i de små, bagefter må den bette ud og sove, den eneste tid hos lægen var selvfølgelig kl 13,50.. lige midt i middagsluren.

på sin plads

Vinterferien foregik på hotel Marienlyst i Helsingør, rigtig fedt sted. Desværre var både de små og jeg ret syge, men vi havde alligevel nogle dejlige dag. Det var mest afslapning, men vi nåede da også et smut til Sverige, vi havde alligevel kun 100 skraldeposer tilbage, så det var ved at være tid. (vores hus er et svensk træhus med svensk skraldespandsystem, der er rigtig godt, men altså kræver svenske skraldeposer, så når vi i ny og næ er i Sverige, så køber vi en masse. Sidst vi købte var i november 2004)

Ellers så går tiden med arbejde, unger, hus og firma. Jeg er lidt træt af at jeg ikke har den tid til firmaet som jeg gerne ville. Jeg ville vildt gerne få fundet nogle forretninger til videre salg, men der er altså lige nogle problemer med at finde tiden. Jeg har dog fundet en enkelt.

Så er jeg begyndt på Vietnamesisk, på aftenskole, det er kun 3 måneder. Men det er altså fedt. Jeg havde ellers opgivet at finde et hold. men Studieskolen havde altså et. Problemet bliver så at finde et fortsætter hold, for det findes vist ikke. Men ok, lige nu skal jeg jo lige blive færdig med det her hold.

Hmm hvad så mere??

I sidste weekend var vi jo så i sommerhus, det var rigtig fedt og alle nød at svømme.

Lørdag morgen kørte jeg dog den lange vej ind til Kbh., jeg havde en aftale med en flok tøser og unger fra NDs Juni 04 side. Vi havde nogle hyggelige timer. Men jeg drog tidligt tilbage til sommerhuset, vi skulle jo også gøre rent deroppe.

Lørdag aften havde vi gæster og det var bare så hyggeligt, vi spiste en masse god mad og var i Sauna og ud og rulle os i sneen og så ind igen. Jeg kan huske jeg lå i poolen og flød rundt og tænkte på hvordan mit liv har ændret sig efter jeg gik/flygtede fra min eksmand.

Så jeg lå og følte mig som en rigtig privilegeret kvinde, og det er jeg vel egentlig også, nu.

Denne ugen er gået hurtigt, tirsdag blev jeg ringet hjem med en syg lille Jonathan, tirsdag aften var der p-møde. Onsdag kom Josefine hjem fra skole og var sløj, så onsdag blev også til et barns første sygedag, bare nyt barn.

Thão var hjemme onsdag, fordi jeg nu lige havde muligheden for at have hende hjemme. Men kors hvor hun hærgede. Jeg tror hun fik rent tøj på 10 gange fordi hun bare snaskede rundt i alt (vand, mælk, en flaske maggisovs m.m.).

Onsdag aften var der så forældremøde i børnehaven.

Torsdag var Thão så blevet syg, men da jeg kun skulle afsted i 4 timer passede de store de små. Alexander nemlig at han havde ondt i maven også og han fik så lov at blive hjemme.

Jeg fik overstået arbejdet og så hjem igen og sidde med unger klæbet fast til mig indtil det var tid til at tage til Vietnamesisk. Så måtte manden hygge sig med de små pus. De har i øvrigt også en gang virus øjenbetændelse oven i feberen og den dårlige mave..

Tja, så kommer vi til fredag som er i dag. Vi skal sådan set i sommerhuset igen, der skal gøres mere rent. Men det bliver ikke så fedt med de små pus. Jeg håber at de snart er helt friske igen. Jonathan er ved at være der, men Thão er ret pjevset. Lille pus.

Nu må jeg se at tage mig sammen, jeg behøver jo ikke at skrive en roman hverdag...

Men i eftermiddag når jeg kommer hjem, så tager vi op i sommerhuset, vi har ikke været der i 100 år og det trænger vist til at blive ordnet lidt for at sige det pænt.

Ungerne glæder sig. Dog skal Josefine med DUI til Kolding, tilmed på den skole der er lige ved siden af Mormor og Morfar, så hun skal også lige forkæles lidt. Det er dejligt.

Nå.. Jeg skal afsted med de små. Thão er i gæsteDP i denne uge og der er lidt længere. Men heldigvis er hun glad for det.

Hele TO gange på en dag...


og hvad snakker den tåbelige kvinde nu om spørger i jer selv..
SKO!!!

Sko til Thãomusen aka den nuttede tøs med de overslanke fusser.

I Stadium var der et par Puma basketstøvler, i lyserød, totalt nuttede og de passer perfekt. Jeg har haft kig på dem, men først nu var de der i en str 20.
Så var jeg rigtig glad, men jeg ville lige tjekke skobutikkerne også.. vi skal jo både have gummistøvler og sandaler også. Gummistøvler var der ingen af, men sørme om ikke Ecco havde et par sandaler der kunne spændes godt om vristen. Så ta daaaa.... Thão har nu fået to par sko til sammenlagt kr 750.. det er da billigt når man tænker på at ortopædiske koster kr 1600 for et par.

Så hvis der er andre der skal bruge sko til smallefødder, så er et par Puma sko værd at se nærmere efter.

Henriette

til at skrive min dagbog som efter jeg er startet arbejde igen, øv...

Men tiden flyver jo, arbejdet går godt, det er lidt hårdt da vores nye medhjælper er ret fraværende, men hun er god når hun er der, det er da en (ringe) trøst.

Vores store bil er død... den kan ikke mere og vi har bestilt en spritny Kia Carnival, nu går vi bare og venter på at den kommer.

Vi har været så heldige at låne en dellebil af noget familie (dellebil=fiat Multipla... aka Verdens grimmeste bil)

I weekenden var manden og jeg ude og købe ind til en hær, eller sådan føles det i hvert fald. Vi var også i Ikea efter nogle ting, en stor kurv til Joanthans Flexitrax bl.a

Jeg har i sidste uge solgt 2 autostole, leandervuggen og kravlegården, så vi skulle også have noget til at opbevare alt set legetøj som vi havde fået for vane bare at kyle op i krqavlegården, der var jo nærmest top på *G*

Søndag var vi til en minde gudstjeneste og hjemme hos noget familie. Rigtig hyggeligt, i går stod den så på arbejde... hjem fra arbejde og finde en bil der var til service, hente Josefine på vejen og få hende fragtet til Skadestuen og røngtenfotograferet, hjem med et skts stor datter med en forstuvet fod, hente to små vandaler. Hvile lidt og så til Personale møde...

Jeg havde den vildeste hovepine da jeg kom hjem og gik bare på hovedet i seng. Sådan en mandag kan nu gå hurtigt.

Tirsdag syne sjeg bare jeg har arbejdetm så hjem og hente børn og lave mad, ordne lidt i firma, hus og hjem.... Nu er jeg også snart grydeklar.