Min &%$¤& lillebror

Lørdag den 23/4 2005.

Jonathan stod op før fanden fik sko på, allerede kvart i 6 var han oppe men han var klog nok til ikke at vække mig og gik direkte op til Mormor, hun stod dog ikke op, så han kom ned og vækkede Katrine og mig. Da jeg smuttede på wc gik han op til Mormor igen og denne gang fik han hende med op.

Efter morgenmaden blev han puttet ud i barnevognen og jeg tog Thão med nedenunder og tog mig en lur med hende. Da vi stod op igen spiste vi frokost og tog i legeparken. Min far forlod vi derhjemme, med et brev om hvor vi var. Han kom da han vågnede og udstyrede de ældste med en stor is. Så måtte vi lige hen og købe en til Jonathan da han så det. Og så delte Thão pigen og jeg en softice også. Hun var i mei-taien og hyggede sig meget godt med at sidde der og se det hele.

Da vi kom hjem igen var min lillebror og kæreste lige ankommet, lidt sener kom min storebror og familie. Så fik vi ellers en stor middag med en lækker fiskelagkage" til forret, med rejer, røget laks og æggesalat og andet godt i. Hovedretten var oksekød i champignon sovs med kartofler. Desserten is med bananer og chokoladesovs til. Så farmanden blev fejret et par gange må man sige.

Min lillebror havde en hardball gun med, eller hvad han kaldte den. Han fik lov til at gå udenfor og skyde efter nogle dåser sammen med drengen (de store altså) Josefine gik ud og spillede fodbold med Charlotte. Lidt efter kom hun grædende ind, hun var blevet ramt og havde et mærke på låret. Jeg gav min lillebror en skideballe om uansvarlighed, jeg var stik tosset. Sæt nu en af de små der var på vej ud for at lege også havde rendt ind foran, det var lige i deres øjenhøjde!
Han prøvede at forsvare sig med at det ikke var spor farligt med de pistoler. JEG ER SKU LIGEGLAD! Han skal passe på, han skal forestille at være den voksne.

Søndag den 24/4 2005

Vi kom først op ved 7 tiden, dejlig til en forandring. Så stod den på morgenmad og vi pakkede bilen og sagde farvel og drog med Sjælland, i bilen fortalte drengene at det faktisk var med vilje at min lillebror havde ramt Josefine, han prøvede faktisk at få Daniel til at gøre det først GRRRRRRRRRRRR....... Det har taget mig nogle dage at komme så langt ned på jorden at jeg ikke er ved at flå hovedet af ham. Jeg er ved at skrive et brev til ham. Dog vil jeg lige have min storebror til at læste korrektur på det først. Jeg gider ikke familie fejde. Men hold da kæft hvor er jeg stik tosset på ham, hvad i hele hule helvede tænker han på... Hvad er det for et signal at sende til Josefine og til drengene?? "Lige meget med Josefine, hende kan man bare skyde på, så ved i det drenge... "  Uh... nu sidder jeg og bliver RASENDE på ham igen.

Vi kørte i et stræk hjem, alle unger på nær Alexander sov næsten hele vejen.

Vi kom hjem før manden regnede med at se os, og han blev rigtig glad, og det gjorde vi selvfølgelig også. Jeg blev endnu mere glad da jeg fandt en kærlighedserklæring fra ham. Det trængte jeg til. Han ER altså dejlig min søde mand. Men det er jo derfor jeg giftede mig med ham.

Han skulle op i sommerhuset og ordne noget. Da han kom hjem grillede vi nogle bøffer og spiste dejlig aftensmad. Rart at være hjemme igen.