Torsdag den 11/8 2005

Øvv... havde en åndet drøm.. drømte at jeg ikke kom i seng fordi vi skulle det ene og det andet, jeg at jeg først fik puttet Jonathan kl. 00,30. Da jeg så selv endelig kom i seng (i drømmen that is) Så vågnede Thão (IRL).. så jeg var bare mast.. at drømme at man ikke sover er jo nærmest lige så godt som rent faktisk ikke at sove. Øv.

Nå, men klokken var kun 6 og jeg gik op og gav prinsessen en tår babs. Jonathan  var også vågen, så jeg lukkede bare gitteret til trappen og smed mig på gæste sengen og fik nappet ½ times tid, kun afbrudt af Jonathan der tævede Thão. Han er blevet rigtig rigtig led ved hende. Kan finde på helt umotiveret at stikke hende en flad eller slå hende hårdt i hovedet med et stykke legetøj. Det er bare så synd for hende.

Vi gik nedenunder og de fik noget morgenmad og jeg satte en vask over og lavede kaffe. Manden kom op og fik noget kaffe og så gik han uden for og malede, jeg pakkede ungerne og så kørte vi i legestue med Thão og blev der et stykke tid. Da jeg skulle gå vinkede hun og sagde Hejveeeeel og så så helt forkert ud og stak i et hyl. *G* Så kender vi hende igen.

Jonathan kom i børnehave, men blev rigtig ked da jeg ikke ville lade ham spise alt pålægget fra sin madpakke, men pakkede den sammen og gav ham gummistøvler og regnjakke på. Han var bare SÅ ked, men jeg skulle til møde senere og kunne ikke tage ham med, ellers ville jeg have gjort det.

Heldigvis var han hurtig blevet glad igen.

Så hjem med mig og spise lidt mad. Så i malertøjet og udenfor til manden. Jeg fik rullet hele facaden og det ser bare kanon godt ud. Det gik der et par timer med, lyn hurtigt. Så hoppede jeg i bilen og drønede ned og tømte netto. Hjem og pakke ud.

Så til møde med de store unger. Det var et rigtig godt møde, hvor ungerne åbnede sig meget. Fedt at høre at de meget bedre kan mærke deres egne grænser og også at de har fået en større fornemmelse for hvad deres far er for en. Alexander berettede også for første gang om dengang han var havnet på skadestuen med sin far.

Han fortalte at han følte sig så skyldig, men at han ikke kunne stoppe det. Som han selv siger, Hvis han ikke var gået ned til sin far, så var det ikke sket. Og selv om det er rigtig nok, så er det jo ikke hans skyld at det hele løb i en grad af sporet. Det kan han aldrig holdes ansvarlig for. men det var også hårdt at høre hvor bange han have været da hans Far havde råbt og truet både personale og politi. Stakkels Alexander. Hvorfor skal han opleve så meget skidt?

Men vi fik også fjollet lidt under mødet og det var godt nok

Så kørte vi hjem igen, Josefine gik over til naboen. Alexander og jeg nappede en hurtig mad og hentede så først Jonathan der havde hygget sig, men gerne ville med hjem.

Så ville jeg ringe og høre om Thão var vågen. Tina havde allerede prøvet af få fat i mig kunne jeg se på telefonen. Vi skyndte os i legestuen og det var en meget glad lille pige der krammede os. Vi legede lidt og så hjemad og have en lille snack. Ungerne kiggede tv og jeg legede lidt puter inden aftensmaden krævede mig. Jonathan  faldt i søvn på sofaen. Trætte lille fyr.

Aftensmaden var dog ret nem bøffer af cuvettesteg, med færdig købte fritter, pulver bernaisesovs og en god salat. Så lavede vi en god gang pandekager til dessert. Thão spiste dog mest bare syltetøj og sukker, lille sukkergris.

De små blev puttet lidt sent og jeg legede bare puter og diverse oprydning. Har dog ikke opgivet håbet om at komme i seng med en bog (når manden nu er på arbejde)

Onsdag den 10/8 2005.

Hmm.. der har været noget natte roderi.. Jeg måtte også op til Jonathan der var blevet ked i nat. Katrine vågnede ved 6,30 tiden, jeg tog hende med ned og vi lå lige en times tid, dvs. noget af tiden hærgede hun rundt på gulvet og fik også scoret fjernbetjeningen og tændt tossekassen.. Lille rod.

Så var klokken næsten 8.. og jeg rumsterede rundt ovenpå for at få vækket Jonathan, vi skulle til møde om Alexander kl. 09, så der var ikke tid til syvsoveri.

De små fik mad og blev afleveret.

Så til møde med os. Det var lidt en plan for hvad der skal ske fremover.. Og hvad vi stiller op med ex'en.. Han HAR været og true sagsbehandleren igen, men det er kun godt.. Bare han viser sit sande jeg frem hele tiden...

Hjemme skulle vi rydde vindues karme og aftørre sprosser, for vindues pudseren kom, da han gik kastede vi os  maler tøjet og malede i et par timer. Så skulle manden til møde, jeg nappede lige ½ time mere inden jeg tog "civilt tøj" på igen og hentede ungerne. Jonathan havde været træt fik jeg at vide.

Vi tog hjem og jeg regnede med at han ville gå omkuld foran en DVD, men det gjorde han ikke.

Manden lavede bøffer på grillen og det var guf.

SÅ faldt Jonathan i søvn og han blev puttet og Katrine med. Vi spillede nogle spil "Afrikas stjerne" med de 3 store unger og guffede noget is. Mums..

Så var det tid til madpakke og puter.. og endnu en dag forsvandt med stormskridt... Men heller at dagene forsvinder i en ruf, frem for at de smuldrer i ens hænder uden der er sket noget.

3-7 august 2005.

Onsdag formiddag gik med at pakke tingene og vente på manden der var forsvundet i bilen. Han blev dog tilgivet da jeg fandt ud af at han havde den nede for at få den lappet, den havde lige fået et søm igennem det ene hjul.

Manden skulle også forbi optikeren og afprøve nogle nye linser. Men han kom dog hjem lige over frokost, så tingene og ungerne blev hældt i bilen og SÅ af sted.

Jeg kørte pænt til og bortset fra et benzinstop i Odense, så kørte vi igennem.

Vi var lidt tidligere på den end forventet men kom lige som min mor hev nybagte boller ud af ovnen. Dét er ski timing.

Vi fik en sen frokost og så pakkede vi ud. Dagen gik bare med hygge, dejligt at være der igen.

Jeg aftalte med Dorthe at vi skulle have en hurtig legedate på hendes legeplads torsdag kl. 13.

Torsdag tog vi ud i centeret og jeg fik købt mig en fin lille trolde glaskugle som jeg ikke har set før, den er dyb lilla med hvide "blomster" ret fin.

Jeg sms'ede med Dorthe og hun måtte desværre aflyse.

Vi var også lige omkring og se på lidt af hvert, Josefine fik noget nyt undertøj og jeg en ny t-shirt.

Så ville vi hjem og gik mod udgangen, og ombestemte os lige eftersom jord og himmel stod i et.. Det stod ned så de små biler var ved at sejle væk (næsten da) Så vi blev hurtigt enige om at spise frokost i centeret og så få rugbrød til aftensmad.

Da vi ventede på pizzaen blev Thão lige pludselig dårlig, rigtig dårlig og kastede op og blev så varm...

Resten af dagen gik med at få hende bragt ud over håndvasken når hun skulle kaste op, stakkels lille pus. Hun kvikkede dog op på et tidspunkt og ville have mad, men det hele røg op igen efter ½ time. Så hun levede mest af babs.

Min svigerinde lod sig ikke afskrække og kom forbi med ungerne, Thor blev træt og de tog hjem og tog Alexander med. Kirsten blev hos os i nogle timer inden min far kørte hende hjem og tog Alexander med tilbage, aftensmaden var bare rugbrød.Thão kastede kun op en gang om natten. Men hun havde fået et håndklæde under sig, så det var hurtigt at rydde op efter hende

Fredag var hun rimelig kvik, men alligevel virkede hun som om hun havde ondt. Så fik hun en panodil og blev hel fisk og der har ikke været noget med hende siden. Hun begyndte at kravle en del, lidt sjovt med et knæ og en fod.. Og kun et par skridt, så numser hun i stedet for.

Vi lavede ikke rigtig noget fredag. De store unger var nede og svømme, min far kørte dem ned, sammen med en af "nabo ungerne". Jeg fik sovet en middagslur sammen med Thão. Jonathan gik også omkuld. Ud på eftermiddagen tog vi hen til min bror og svigerinde. Min bror var lige kommet hjem fra forretningsrejse i Kina og havde spændende ting med hjem.

Han havde travlt med at bage boller og kagemand til dagen efter men vi guffede kage og kaffe og havde et par hyggelige timer. Jonathan og Kirsten er så glade for hinanden, og min nevø ville vise mig at han kunne bruge pegebogen.dk.

Det er altså store ting. Stort set alle børn kan lide mig, men min egen nevø henvender sig ellers aldrig til mig og ignorerer mig mere eller mindre *G* Så det er rart at han faktisk kender min eksistens og ville snakke med mig.

Han skal ind og undersøges på børneafd. da han er "speciel" uden man kan sætte en finger på hvad præcis det er. Der er tale om aspergers, men så er det ret atypisk hvis det er. Men det er godt at han skal undersøges så vi finder ud af hvordan han kan hjælpes bedst muligt.

Vi tog derfra så vi kunne hente manden ved toget (i øs pjask regnvejr). Toger var forsinket, det er jo da typisk.

Aftensmaden blev pølser og kartoffelsalat og alle guffede godt.

Til dessert fik vi noget af det min bror havde haft med fra Kina, deriblandt "green tea rice cake buns" Vi læste hvad der stod på siden (det stod også på engelsk, vi kan ikke kinesisk) Der var advarsler om at kagerne skulle skæres i små firkanter, at man IKKE måtte putte en hel kage i munden (de er på størrelse med en tørret figen) at små børn og ældre mennesker skal holdes under opsyn imens de spiser, og at man ikke må spise imens man træner eller har det sjovt....

Vi fik megen tid til at gå med omhyggeligt at sikre os at kagerne ikke fik aflivet nogen, og de blev prompte omdøbt til "dræberkagerne" De smagte godt men var ekstremt klæbrige..

Så fik vi en "ulvepote" og jeg læste vores horoskoper højt fra Josefines "vi unge" blad... vi skal passe på min far, der står at han sikket vil score en lækker fyr i slutningen af måneden. *GG* Det fik vi megen sjov ud af..

Tidlig i seng med mig.

Lørdag formiddag gik alle på nær de store unger ned i byen, vi købte lidt småting og fik os en kop kaffe og hørte lidt "tårnblæsere"

Vi var i den vietnamesiske forretning og købte bare lidt småting. Manden og min far skulle lige i en forretning og min Mor og jeg begyndte at gå hjem. De små faldt i søvn på vejen (to store unger i en barnevogn, det gik fint nok)

Da vi var næsten hjemme begyndte det at dryppe og ca 2 min efter at vi var kommet hjem og ungerne stod under halvtaget SÅ begyndte det at VÆLTE ned for oven... hooold da fest og ferie. Manden og min far var heldig vis nået hjem, de kunne tage en genvej fordi de ikke havde en vogn med. Det var altså helt vildt det vejr. Men vi hyggede os i tørvejr og fik noget frokost. De små vågnede og fik også noget med. Jonathan var dog ikke særlig sulten.

Kl. 14 tog vi til fødselsdag. Jonathan ville ikke noget og blev puttet i barnevognen som vi havde taget med. Katrine numsede rundt efter hun havde guffet boller.

Fødselaren stod op fra sin middagslur, han så alle menneskerne og SÅ gik han. Men da han hørte at han skulle have gaver SÅ blev han glad og pakkede traktoren fra os og mine forældre ud, den blev samlet og så drønede han ellers rundt på den.

Det var hyggeligt. En af min brors gamle venner, jeg har kendt ham så længe jeg kan huske var der også med sin kone og to børn. Det var rigtig hyggeligt at se ham igen. Så var der en gl. gymnasie kammerats kone med ungerne, han kunne ikke komme da han var kommet til skade.

Jonathan vågnede, han havde det skidt og begyndte at kaste op. Stakkels lille fyr. Så han sad hos mig, men fik lidt cola og ville også have lidt bolle, selv om det røg op igen. Vi overvejede at tage hjem med ham, men de andre synes det kunne være hip som hap med smitten, og han kunne alligevel ikke komme rigtig "hjem" Så vi blev og skiftes til at tage os af ham.

Aftensmaden var Brasiliansk grill, og det er bare godt. Da vi havde spist var klokken mange og jeg gik en sovetur med Katrine. Jonathan havde kastet op på hendes voksipose, men den var blevet vasket og tørrerumblet og var fik igen.

Min lillebror gik med mig, og vi var nede i "Dorthes butik" det er vildt så mange gange jeg har været lige i nærheden uden at vi har set hinanden. Men det kommer vel en dag *G*

Da vi kom tilbage var de andre gæster kørt, så der var kun familien tilbage. Vi spillede et vildt sjovt spil "Club Cranium" tror jeg det hed. ret underholdende, sådan et må vi vist have.

Så hjem til mine forældre igen. Jonathan kastede op et par gange om natten men ikke så vi skulle udskifte senge tøjet eller noget. Han vågnede og sagde til selv. Dygtig dreng.

Søndag var han lidt bedre, men skulle også have en panodil og klarede så helt op og åd som en mejetærsker. Manden og min far havde lige gang i et fotoprojekt, så vi endte med at spise en hurtig frokost inden vi drog øst på. De små sov det meste af vejen, Jonathan pev dog lige et par gange.

Hjemme fik vi pakket ud og ungerne forsvandt ud for at lege. Aftensmaden blev hakkedrenge på grillen. Mums.

Så blev de små badet og puttet. Jonathan lavede lige en "scene" af rang. Det er vi jo ikke lige vant til at han gør ved sengetid, men han blev puttet alligevel. Basta.

Vi andre gik rimelig tidligt i seng. God weekend.

Mandag den 1/8 2005.

KOOOOOOOOOOOORS nogle rollinger vi har her i hytten!!!

Thão vågnede før øjnene helt kunne være åbne. Hun kom ned og fik babs.. Så hylede Jonathan, han havde (selvfølgelig) tisset i sengen. SUUUUK. Manden gik op til ham og prøvede at få ham til at sove efter at han havde fået rent på.

Jeg fik babset Thão af og så blev hun puttet i Jonathans voksi pose og skvattede i søvn. Jeg faldt også lige i søvn. Så kom Jonathan og vækkede først mig, så Thão. Nåmen så op med os og de blev affodret og jeg fandt tøj til dem. Resten af huset sov trygt da jeg læssede dem ud i bilen. Henne i børnehaven hilste vi på Trine der skulle køre sin Josefine ud. Det ER nu hyggeligt at der er flere jeg kender der er flyttet herud.

Så i dagpleje med Katrine. Tina fik sit manicure sæt fra Matas, og jeg fik en kop kaffe. Ahhh... det havde jeg ikke fået endnu. Så afsted til Jobsamtale.

Jeg måtte jo fortælle at jeg havde tænkt over det, og at det ikke var realistisk at jeg kunne have åbnere. For jeg ville blive nødt til at bytte i ny og næ, og det er der ingen der er tjent med i længden. Men de var åbenbar interesserede i at vide om mit kendskab til to-sprogede, så jeg galpede løs. Heldigvis har jeg aldrig lidt af "eksamensangst" så jeg kørte meget godt der udad.

Hende jeg ville skulle arbejde tættest sammen med virkede meget interesseret i at skulle have mig som kollega. Den anden virkede lidt mere reserveret. Men da vi var ved at slutte bemærkede jeg at hun havde et armbånd med troldekugler på, og måtte jo spørge om det virkelig var dem. Det viser sig at der er nogle stykker der er "på" dem. Sjovt nok.

Jeg tog hjem igen og manden og jeg arbejde med vores lille firma idé. Puuuha.. der er meget der skal undersøges og læres. Vi har planer om skulle på iværksætter kursus sammen. Det skal nok blive sjovt.. Vi har lavet så meget sammen, men vi har aldrig "lært" sammen. Jeg glæder mig!

Vi fik en god frokost manden og jeg. Så hoppede jeg lige ind og hvilede mig i 10 minutter, s ringede de fra det sted jeg have været til samtale og jeg fik jobbet. Det er fedt nok. Men HVORFOR får jeg ikke de jobs som jeg SMADDER gerne vil have??? Men dem jeg søger "for at søge" dem kan jeg åbenbart bare få. Hm.. men hvis tingene går som vi ønsker det. Så skal jeg alligevel lave noget andet om et års tid.

Men så var det tid til at pakke de store, hente de små og købe en palme og så drog vi ellers op til Inge-Merete og co.

Alexander og Andreas gik bare i gang med at spille PS2. Josefine manglede tydeligvis Anna, men hun var afsted med sit gymnastikhold.

Jonathan og Amalie havde åbenbart glemt alt om at tæve hinanden og pisse territoriet af.. for de rendte rundt hånd i hånd og legede og var SÅÅÅÅ bedårende. Vi satser på at Martin aldrig finder ud af at de badede i badebassinet og køb splitter nøgne og meget glade rundt i  haven. Vi tog billeder af dem, det må blive alle tiders afpresning om en 10 år. Så skal de nok blive vildt pinligt berørte over dem he he....

Amalie har åbenbart lært at man skal tæve sin lillesøster, og i mangel af sådan en, lånte hun Jonathans, det var ikke altid lige populært. Men det bliver nok bedre når Prinsessen kan forsvare sig selv.

Ungerne var vildt begejstrede for aftensmaden. "lav din egen pizza" om end de ikke var ved at dø af sult efter de havde fået forkøbt sig i slik i Aldi... for mors penge tsk tsk.. og kun for 20 kr. mere end tildelt... Rødder!

Men Inge-Merete og jeg nåede da og snakke lidt ind imellem alle afbrydelserne, for selv om vi sammenlagt "kun" havde 6 børn denne gang. Så var det alligevel en del. En eller anden gang må vi mødes over et par flasker vin og/eller champagne og DET tror jeg kunne blive vældig hyggeligt.

Vi kom hjem ved 20 tiden og thão var bare FOR nasset, så hun røg i bad, og Jonathan ville også. Så snart kunne to velduftende søde unger puttes. Men det varede længe inden Thão overgav sig.

jeg fik bare leget puter, tilmeldt os kurset og ikke lavet noget vildt fornuftigt andet end at skrive dette indlæg og skvadre i telefon med manden min. Men nu vil jeg overveje at finde min seng. Jeg tror at den savner mig.

Onsdag den 20/7.

I dag var en ganske særlig dag, ikke pg.a børnefamilieydelsen som bestemt er en god tin, men Philip blev 3 år og vi skulle til fødselsdag :-)

Alexander var stået tidligt op og havde taget Thão da hun vågnede så vi havde en hyggelig  morgen. Kl. lidt over 9 kørte vi til Holbæk og og kom lige et minut efter Inge-Merete, Andreas, Anna og Amalie. Angela havde begge store tøser der, så de var 5 store unger der rigtig hyggede sig, de var jo jævnaldrende. Så var der alle de små unger der også hyggede sig. Heidi kom med Josefine, Silas og maven og det var rigtig godt at se dem igen. Jeg fik også et stort kram af Josefine. Der var også et par med to drenge som vi ikke kendte, men de var rigtig søde.

Jonathan var noget i krigshumør og han tog sig nogle ture Det ændrede sig dog da dem vi ikke kendte i forvejen og Inge- Merete og unger tog hjem og Philip sov, ja så legede han rigtig godt med Josefine. Vi gamle fik snakket og hygget og Alexander og Store Katrine spillede Sims og hyggede sig rigtig fint.

Vi var først hjemme ved 16 tiden men jeg havde planlagt noget indisk mad og det blev også rigtig godt. Da de små var puttet faldt jeg over den bog jeg havde købt på Posthuset forleden "Liv og Alexander" af Tine Bryl, alle bøger i et bind. Det var sjovt at genlæse en af de bøger jeg slugte som barn/ung. Det har en masse anderledes aspekter når man læser den som "gammel" og mor til en snart teenager... Koooooooooors... jeg er GAMMEL... Min datter er snart teenager?? hvad sker der... Jeg fatter ikke hvor årene blev af

Men den bog tog alligevel nogle timer og det blev over midnat før jeg kom i seng. tsk tsk.

Tirsdag den 24/5 2005.

Puha, det var hårdt at komme op i morges efter kun 3½ times søvn, afbrudt af Thão et par gange. Men jeg kom op og fik hevet min arme mand ud af sengen og Josefine med. De kom afsted og de små fik morgenmad. Alexander fik lov til at sove til kl. 09. Så kom han op og vi gjorde klar så vi var på børne afd. kl 10.
Alexander var rimelig rolig, og jeg valgte ikke at tage gårsdagens begivenheder op med ham. Det ville være en rød klud, og han skulle gerne med tilden samtale

Vi meddelte vores ankomst, men måtte vente et godt stykke tid da den læge vi skulle tale med ikke havde fået at vide at vi var kommet.Hm.

Alexander nægtede at tale med hende og den socialrådgiver der er tilknyttet afdelingen. Så de fik fat i pædagogen der tog både Alexander og Jonathan med ud og fadt noget de kunne lege med. Thão faldt i søvn, så jeg kunne tale uforstyrret. Desværre synes jeg ikke at jeg fik noget videre ud af det, de kunne ikke tilbyde ham noget på afdelingen, men ville skrive et hændelses forløb de evt. lige ville vende med børnepsyk, der så skal bekræfte at han ikke er en sag for dem. Så håber man at kommunen vil hjælpe med at finde et tilbud han kan bruge.. Ja tak.. Men selv om kommunen vil være med, findes det sted så overhovedet?? Vi taler om en dreng der nægter at åbne sig for nogen eller noget.

Spørger man ham om han ikke er interesseret i at have det godt så svarer han at han vil have det af helvede til og blive en social taber lige som sin far! Jo tak, det er desværre et meget realistisk mål han har der, og det er den vej han kører af nu. Arrrgh... det er så frustrerende at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre...

Efter mødet tog vi ned og købte lidt panik agtigt ind, Thão fejrer sin fødselsdag i morgen og vi skal have gæster, men alle mine intentioner om hjemmebag og menuen er ligesom faldet til jorden.. Har simpelthen ikke overskud til det jeg gerne ville. Øv

Da vi kom hjem sov Jonathan , men Thão var frisk og ville lege, så jeg fik ikke hvilet mig, det kunne jeg ellers godt trænge til.

Josefine kom hjem og hun ville gerne passe de små imens jeg lige fik en ½ time på langs, tak søde datter. Jeg vågnede som manden kom hjem, lidt efter ringede telefonen, det var min tåbelige Ex, der ville komme med Alexanders løbe hjul, det gav manden ham lov til og  utroligt nok opdagede ungerne ikke at han var udenfor og snakkede med Manden der snakkede med ham i et kvarter. Jeg valgte at holde mig væk.. Jeg ville tænde FULDSTÆNDIG af  hvis jeg skulle snakke med den latterlige nar. Men manden var saglig og fik også gjort det klart for fjolset at det IKKE er ok at lave sådan et stunt og det altså ikke er os der bestemmer over politi, læger m.v. Alexander kom hjem i går fordi der INGEN beviser var på mishandling.

Så ville fjolset høre om han kunne komme og besøge børnene indtil han havde fået bevilget samvær af statsamtet.. Nej... det kan han IKKE.

Vi tog i Bilka og manden gik amok i have centeret imens jeg fandt en flok bleer, 6 par underbukser og en joggingdragt til Jonathan.

Så drog vi hjem igen og lavede mad, det var rester fra i går + noget oksekød der havde marineret hele natten og blev lynstegt med bambus. Nam.. Vi spiste uden for.

Efter maden blev Katrine puttet og jeg tog med drengene ned til søen for at fiske. Pernille og Edel kom og byttede Jonathan for Edel, så fangede Alexander og jeg en fisk samtidig.. Wow.. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har fisket, men det var første gang jeg fangede noget. Men YRK.. Krogene skulle jo ud af de stakkels kræ, og det kom de også, men jeg kunne ikke lide det.

Vi fremviste stolt vores fangst til Pernille og Co. Så satte Alexander fiskene ud igen og vi fik en latte og kage.

Så hjem og putte Jonathan. Han har tisset 3 eller 4 gange i bukserne, kan ikke helt huske det. Men en af gangene skete det imens han kæmpede for at få bukserne af, så det tæller ikke rigtigt *S*

Jeg burde ligge i min seng nu, men nu kommer alle minderne og tankerne. Den 24/5 sidste år var den mest turbulente af dem alle. Thão var for lille og der var ikke noget fostervand, så jeg blev skannet et par gange og "truet" med kejsersnit hvis ikke jeg kørte en perfekt strimmel. Heldigvis var strimlen perfekt og vi fik besked på at komme kl. 17 og blive sat i gang.

Jeg var bekymret for Kristina som jeg nu ikke havde hørt fra i 1½ døgn og tænkte at fødslen trak ud, eller at der endnu værre var sket noget. Men jeg tænkte "kun" på kuvøse og respirations problemer...

Vi tog hjem og jeg skulle hvile, men fik lige sat vuggen op, så lagde jeg . Så var det at verden krakelerede da telefonen ringede og en grådkvalt stemme snakkede om SMS'en fra Kristina. Jeg kan endnu mærke fornemmelsen af kroppens reaktion når man får et kæmpe chok. Hvordan blodet "forsvinder" fra lemmerne. Nej jeg orker ikke at tænke på det mere.

Jeg blev sat igang kl 18 og min krop ville ikke godtage at vandet var gået, så kl. 22 fik jeg drop der langsomt blev skruet op. Kl. 23 fik jeg en fødestue med badekar. Kl. 24 begyndte veerne at bide så meget at jeg lige måtte koncentrer mig. ca 23,25 fik jeg presse trang men måtte vente lidt imens jdm lige fjernede den sidste kant på nogle veer. Så pressede jeg og ud kom en lille bitte hidsig babypige. Og det er hun stadigvæk :-)

Nu er klokken næsten midnat og min yngste fylder år. Kære Katrine Thão, min lille egenrådige trold. Tillykke med din første fødselsdag.

Onsdag den 27/4 2005

I dag stod den på MG og det var rigtig hyggeligt, der er ikke mange tilbage nu, og næste gang bliver sidste gang på en hverdag. En af dem fra MG fik en opringning og er nu min kollega, det er super fedt. Vi skal helt klart mødes med ungerne, for vi svinger vildt godt.
Jeg havde været lidt aktiv og havde bagt en kage og taget med, og det var jeg ikke den eneste der gjorde *S* Så vi havde to kager til 4 voksne 2 to årige og 4 babyer. *S* Det var dog kun de 6 ældste der fik noget.

Jeg fik noget tøj af Annikas aflagte til Thão, bl.a noget fedt regntøj. det var bare super lækkert.

Jeg smuttede ved 13 tiden da jeg skulle op og hente Alexander ved bussen. Jeg cyklede derop, men havde taget rulleskøjter og et klippekort med, så kunne han selv vælge. Men selvfølgelig havde jeg fået to forskellige størrelse rulleskøjter med! Typisk, men var har altså også RET mange.

Så vi gik hjem, der er kun 1½ km. Så det er ikke slemt, han havde haft en god tur. Hende der "kører" Alexander op var kommet hjem om aftenen og siden da havde der ikke været noget med ham. Æv, det er træls at han er sådan en medløber, at han ikke kan styre sig selv og styre uden om problemerne.

Men han havde vist dem vores sommerhus og de synes det havde været fedt, det er det jo også :-) Igen må jeg konstatere at det er dumt når jeg ikke får skrevet min dagbog dagligt.. Der er så mange ting jeg glemmer.

Tirsdag den 26/4 2005

Formiddagen gik med at have Alexander i røret, han kørte vildt på mig og ville hjem fra lejrskole, da jeg ikke ville blev han rigtig ubehagelig, så ubehagelig at jeg måtte lade telefonen ringe. Desværre kan jeg ikke slette SMS'erne uden at læse dem. Suk, gid jeg havde vidst at han have taget mobilen med! Så havde jeg taget den fra ham. De måtte slet ikke have den med, det havde vi aftalt. 

Heldigvis skulle jeg til møde om Alexander, alene, det var rigtig godt for så kan jeg få læsset lidt af, for jeg ER den eneste biologiske forældre der kan gøre noget for ham, og manden er ikke til megen hjælp i øjeblikket. Han siger at det snart bliver bedre, men jeg tvivler nu lidt. Han er en arbejdsbi, forstå det hvem der kan!
Men jeg fik vendt nogle ting med dem og fik også en reminder om at Alexander for enhver pris vil have mig til at afslå ham. Så han kan blive bekræftet i sine negative mønstre. Vi kom også frem til at det faktisk har stået på i mange år, også før jeg blev skilt fra deres far. At han lavede "eksklusiv aftaler" med især Alexander. Så det er stort set hele hans barndom der skal "vendes" Årrrrh.. Jeg er så rasende på mig selv over at jeg fik børn med den idiot. Gid jeg havde været klogere... Kvajpande (mig denne gang)

Jeg skal også bare lade være med at diskutere med ham. Som i dag bare sige, ja. Jeg kan høre at du er vred og gerne vil hjem, men det kommer du ikke. Hvis han så bliver rigtig slem, så må jeg jo lade være med at tage telefonen og bare sende ham en SMS om at han er min dejlige unge. Jeg skal nok minde mig selv om RIGTIG mange gange at det er når børn er mest uelskelige at de har mest brug for at føle at man elsker dem.. Kooors hvor kan det altså være svært.

Hjem igen, og jeg kan ikke rigtig huske hvad vi lavede resten af dagen udover at Josefine tog til fodbold i sit nye outfit.
Men mon ikke jeg fik syet en del?

13-14 April 2005.

Puh..igen flyver tiden bare afsted!.
Onsdag skulle manden på noget kursus inde i Kbh, han ville tage med det offentlige, fedt nok. Så havde jeg jo bilen.
Jeg aftalte med Snullemus at jeg ville kigge forbi når jeg havde været ude og købe noget stof. Men Katrine snorkede en laaang formiddagslur, så klokken blev mange før vi kom ud af døren. Da jeg skulle ringe og sige at vi var på vej, så var min mobil løbet tør for strøm. Men vi kom og Jonathan legede med Lucas og Katrine numsede rundt efter dem. Så ordnede vi ellers verdenssituationen og drak kaffe og spiste muffins.

På hjemvejen var vi lige i Netto, og så ellers hjem hvor Jonathan blev puttet over i barnevognen og Katrine-musen kom i sin seng. Da alle unger var kommet hjem pakkede vi svømmetøj og drønede først til Vesterbro og købte ind i en kinesisk butik. Så var vi i DGI-byen. Katrine var ellevild. Jeg har aldrig set hende SÅ aktiv. Hun sprællede og grinede hele tiden og charmede alt og alle på sin vej. Bandit.

Så skulle mandens nye job fejres og vi kørte til en restaurant vi ikke havde prøvet før. Der kom der en gl. studiekammerats Mor hen og hilste på og. Hun kender jo mig fra tidligere og manden fra hans arbejde hvor hun også er . Så hun hilste på os begge to ved navn og manden smilte og hilste. Jeg småsludrede lidt med hende. Da hun var gået spurgte manden. Hvem VAR det.. Han kunne vist ikke få det til at hænge sammen at vi begge to kendte hende *G*
Han kunne dog huske det da han fik det at vide. Vi guffede en masse god mad. Da vi kom ud havde vi fået en parkeringsbøde... Manden blev sur.. Men hvad havde han forventet når han parkerede ulovligt?? Nå, men vi kom hjem. Katrine snorksov og fik lige overtøj og bukser af og blev så bare puttet. Jonathan fulgte trop. Han løb fra mig ovenpå. Da jeg kom op lå han i sin seng og sang ku kuk.. Hans godnatsang er "Jeg gik mig ud om kvelden" Det var så sødt.

Torsdag var det legestuedag. Jeg havde lavet mad onsdag og pakkede tidligt om morgenen cykelvognen med en stor gryde, grønsager, 2 kg. pasta revet ost m.v og så cyklede vi ellers i legestue i regnvejr. Jeg var skide irriteret over manden. Han sad på sin flade og læste avis imens jeg pakkede, ordnede begge unger m.m. Så siger han at han savner de fredelige morgner. Jeg kunne ikke lade være med at fortælle ham at så skulle han sku nok have forblevet ungkarl. ØV.. Han lavede sku ikke en skid og så brokker han sig.

Nå, men legestuen var hyggelig. Mine kolleger er glad for at jeg bliver. Men jeg blev sku lidt træt at at høre at fagforeningen UDEN at spørge sine medlemmer har forhandlet 4 børnskontrakt med kommunerne.... Og der er ikke en skid man kan gøre! Så et eller andet sted, så håber jeg meget at mit drømmejob dukker op i løbet af sommeren. For med 4 børn så går det meste af hyggen af og man har sværere ved at komme afsted. det synes jeg er enormt trist. Tænk at ændre sine medlemmers arbejdsvilkår så radikalt uden at spørge dem... Tåbelig fagforening. Mon man bare kan nægte?? Jeg har aldrig skrevet under på at have 4 børn fast! og jeg er i min gamle fagforening stadigvæk.

Nå, vi blev dernede og Jonathan sov. Klokken 13,20 kom Alexander. Han skulle til tandlæge og jeg ville med da jeg var klar over at han ikke ville frivilligt. Da vi cykler er han ved at cykler vider så jeg må faktisk råbe af ungen... Så er han ved at stikke af igen. Men kommer, igen må jeg råbe efter ham. Vi kommer ind i vente værelset og lige pludselig stikker han af. Jeg løber efter med Katrine på armen. Jeg kan ikke fange ham med hende. Og siger så højt at han kan høre det. Så Katrine, nu må du sidde her på stien alene og græde til jeg får fanget storebror! Det kunne han ikke bære (jo.. enormt billigt og tarveligt trick) Og råber at det er syns for Katrine at hun har sådan en psykopat mor. Vi kommer ind igen og jeg sidder og holder fast i ungen imens jeg har Katrine på skødet. HELDIGVIS kommer Josefine og hun tager Katrine. Jonathan har hele tiden stået og leget med legetøjet i venteværelset. Jeg holder nu om  Alexander, og da vi skal ind til tandlægen må jeg halvt slæbe/bære ham derind. EFTER jeg med magt har fået ham til at slippe stolen han sad på.

Han nægter selvfølgelig at åbne munden og er ved at stikke af igen. Men jeg fanger ham og han siger en helt masse grimme ord. Jeg spørger tandlægerne hvornår de lukker. Det gør de nu svarer de. Jeg spørger om vi kan få en tid i morgen, og hver dag indtil han åbner munden.
SÅ overgiver han sig og de får renset hans tænder. Han havde heldigvis ingen huller. Men de var meget snavsede. Det var jeg godt klar over, og det var han vel også selv siden han værgede sig så meget. For det er ikke tandlægeskræk der var skyld i den opførsel. Men han lovede dem at han nok skulle lade mig hjælpe nu. Han var vist meget lettet over der ikke var nogen huller.

Bagefter var han blid som et lam, og jeg roste ham fordi han havde været dygtig at han havde klaret det.. Men jeg går stadigvæk og er i tvivl om det var rigtig at tvinge ham.. Men tandlæge besøg er jo nødvendige. Især for en som ham der ikke vil børste tænder. Øvv hvor er det svært.. Jeg elsker den unge. Men hold kæft hvor har jeg ind imellem lyst til at sende ham til langbortistan uden returbillet.

Så ville vi ned og have vejet Katrine hos SP, der er åbenthus om torsdagen. Men der var ikke nogen. *GRRR* Heldigvis mødte vi Anette, Annika og Samuel, så vi gik på legeplads med dem. Alexander var også med.

Da vi kom hjem havde jeg lovet at vi skulle bage kage. Vi bagte nogle bananmuffins, de blev helt vildt lækre. Det er ikke sidst gang vi har bagt dem.

Manden var lige hjemme og vende. Han skulle så ud og spise med dem fra kurset. Vi andre spiste det samme som jeg havde med til legestuen. Alexander tog med Josefine til DUI og jeg nussede bare om de små. Ryddede op, syede, og begyndte på tøjbjerget der skulle lægges sammen. Uha.. det er stort. Jeg kom forholdsvis tidligt i seng. Fornuftigt nok.